Puslespil med Konfirmandord
En anderledes måde at vælge konfirmandord
Inspiration til at vælge konfirmandord
At vælge sit konfirmandord kan være en udfordring.
Puslespil med konfirmandord giver bogstaveligtalt konfirmanderne ordene i hænderne. Brik for brik samler de konfirmandordene om fem store temaer og undervejs får de tid til at læse og tale sammen om hvilke ord de får dannet.
Fem temaer, fem puslespil
Sættet består af fem puslespil i størrelsen A3 med 120 brikker, hver med sit tema: Tro, Håb, Kærlighed, Taknemmelighed og Ansvar.
På hvert puslespil står konfirmandord, der knytter sig til et bestemt tema, ledsaget af symboler der kan give anledning til samtaler om deres betydning i relation til konfirmandordene.

Sådan bruges puslespillene
Del konfirmandholdet i grupper på 2 til 5, og giv hver gruppe et puslespil. Når en gruppe har samlet sit puslespil, bytter de med en anden gruppe, så alle kommer igennem de fem temaer.
Et puslespil tager cirka 15 til 20 minutter at samle, afhængig af hvor mange konfirmander der er i gruppen.
Den aktive fælles opgave kan åbne for samtaler om konfirmandordene.
Mange unge finder det lettere at tale om tro og livets store spørgsmål, når de ikke sidder over for hinanden, men side om side over en fælles opgave. Til sidst kan hver konfirmand fortælle, hvilket ord, tema eller billede der gjorde størst indtryk, og måske er det netop dér, konfirmandordet bliver fundet.
En god investering
Puslespillene er lavet i solidt kvalitetspap og leveres i æsker, så de kan bruges igen og igen af nye konfirmandhold år efter år.
Ikke kun til konfirmander
Puslespillene er udviklet til konfirmandundervisning, men kan bruges af alle. De egner sig også til kristne friskoler og privatskoler, religionsundervisning og andre sammenhænge, hvor man vil arbejde med tro og værdier på en konkret og nærværende måde.


Bestil Puslespil her:
Pris pr. sæt. 499kr. Fragt 59kr.
Leveringstiden 2-3 dage med Postnord.
Faktura fremsendes på mail efter modtagelsen.




